Kongemjød – Gorm den Gamle

kr.179,00

 

Med en konge, som var glad for de søde sager, og som var et magtmenneske, der ville have det absolut bedste, var der ingen tvivl om, at denne mjød skulle være fyldt med gode sager, og at der ikke skulle mangle noget. En rigtig kongemjød!

Gorm den gamle er en sød, fyldig og kompleks mjød, på trods af dens mørke aroma og noter har den en frisk syre og let bitterhed, som afbalancerer de tunge fadede smage, som karakteriserer den samt dens intense honningsødme. Dens røg, fedme og fylde minder om tunge fadlagrede rødvine. Æblerne tilfører mjøden en syrlighed og skaber en fin balance, til den kraftige sensommerhonning. Kvanplanten giver en let krydret eftersmag, som klæber sig til ganen.

Dens primære formål i sammensætning med mad vil være med ost og desserter, dog giver dens fadede fylde og lette tanniner den som en sjælden mjød potentialet til at passe godt sammen med rødt kød.

Ingredienser: Vand, dansk honning, æbler, kvan, egetræ og gær. 

1 på lager

Kategorier: , Tag:

Om sig selv siger Mjødgård: Vores mjød brygges af den gode danske honning fra grønne biavlere, hvor bierne holdes efter de mest
skånsomme principper. Der samarbejdes lokalt, hvorfor al honningen er indsamlet på Stevns og Sydøstsjælland. Det vægtes højt, at råvarerne kan fortælle en god historie, og at man i Mjødgårds bryg kan smage den gode smag fra vores natur; solen over det skønne sydsjællandske landskab med klinten, skovene og de mange gyldne marker.

Mjødgård er et mikrobryggeri som er specialiseret i brygning af mjød. Bryggeriet ligger i Dalby, på grænsen imellem Stevns og Faxe kommune. Bryggeri er indrettet i historiske rammer, i en af de gamle Heering likør haller. Bryggeriet blev startet af Odd Castmar i 2008 på Djursland. I januar 2018 overtog Thomas Priiskorn Mjødgård, og er i dag Mjødgårds ejer og brygger.
I forbindelse med ejerskiftet flyttede bryggeriet til Østsjælland, først med base på Stevns og efter 15 måneder rykkede det til Dalby i nogle større lokaler. Herfra brygges gourmet mjøden stadigvæk.

Hele idégrundlaget og visionen bag Mjødgård er, at brygge en mjød af højeste kvalitet. Mjødgård ser sig selv, som en del af det Nye Nordiske Køkken.
Bryggeriet arbejder med en autentisk og traditionel tilgang til brygningen, der har været i brug siden vikingetiden og formentlig endnu længere tilbage i tiden.

Yderligere information

Indhold

35 cl, 75 cl

Tilmeld vores nyhedsbrev

Sign up til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om en præmie fra butikkens lækre udvalg hver måned.

Glæd dig til særlige tilbud, som kun modtagere af vores LIVSNYDERMAILS får!
Privatlivspolitik

Privat eller erhverv?

Tak for din tilmelding!