Skovmjød fra Mjødgård

kr.99,00kr.179,00

Skovbærernes syrlighed giver et fint modspil til honningen i denne mjød. Den har en fyldig bund af bær, med en let smag af egetræ. En delikat lang eftersmag af frugtsmag. Alt det gode fra de danske skove samlet i en mjød. En mjød hvor smagen fra bærene og syrligheden, har fået lov til at dominere, hvilket får denne mjød til at skille sig mest ud fra de andre bryg. Her oplever du ikke den typiske honningsmag.

Egner sig til ethvert dessertbord, serveres kold til oste, is, frugt, kage og mørk chokolade.

Guldvinder til Mjødens dag 2019 i kategorien frugt mjød, samt publikumsprisen samme år!

Ingredienser: Vand, dansk honning, brombær, solbær, skovjordbær, ribs, egetræ og gær.
Vejl. 15% alkohol

Varenummer (SKU): N/A Kategorier: , Tag:

Om sig selv siger Mjødgård: Vores mjød brygges af den gode danske honning fra grønne biavlere, hvor bierne holdes efter de mest
skånsomme principper. Der samarbejdes lokalt, hvorfor al honningen er indsamlet på Stevns og Sydøstsjælland. Det vægtes højt, at råvarerne kan fortælle en god historie, og at man i Mjødgårds bryg kan smage den gode smag fra vores natur; solen over det skønne sydsjællandske landskab med klinten, skovene og de mange gyldne marker.

Mjødgård er et mikrobryggeri som er specialiseret i brygning af mjød. Bryggeriet ligger i Dalby, på grænsen imellem Stevns og Faxe kommune. Bryggeri er indrettet i historiske rammer, i en af de gamle Heering likør haller. Bryggeriet blev startet af Odd Castmar i 2008 på Djursland. I januar 2018 overtog Thomas Priiskorn Mjødgård, og er i dag Mjødgårds ejer og brygger.
I forbindelse med ejerskiftet flyttede bryggeriet til Østsjælland, først med base på Stevns og efter 15 måneder rykkede det til Dalby i nogle større lokaler. Herfra brygges gourmet mjøden stadigvæk.

Hele idégrundlaget og visionen bag Mjødgård er, at brygge en mjød af højeste kvalitet. Mjødgård ser sig selv, som en del af det Nye Nordiske Køkken.
Bryggeriet arbejder med en autentisk og traditionel tilgang til brygningen, der har været i brug siden vikingetiden og formentlig endnu længere tilbage i tiden.

Yderligere information

Indhold

35 cl, 75 cl

Tilmeld vores nyhedsbrev

Sign up til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om en præmie fra butikkens lækre udvalg hver måned.

Glæd dig til særlige tilbud, som kun modtagere af vores LIVSNYDERMAILS får!
Privatlivspolitik

Privat eller erhverv?

Tak for din tilmelding!