Elmsfeuer Mousserende Rabarber Vin – Andersen Winery

kr.249,00

Elmsfeuer, den mousserende rabarber vin fra Andersen Winery bliver ofte hurtigt udsolgt, men vi har atter fået fyldt op fra den seneste årgang, nemlig 2021! For danskerne har i den grad taget den til sig, efter at Elmsfeuer blev TV-kendis i september 2020 hos først Hans Pilgårds ”Sæt pris på Danmark” og derefter hos Anne og Anders, der også var på tur rundt i Danmark. Begge TV-hold blev meget imponerede over Elmsfeuer, da de var ude at smage på lokale lækkerier på Djursland.

Elmsfeuer årgang 2020 og 2021 var derfor længe ventet fra Andersen Winery i Vrinners i Mols Bjerge. Rabarbervinen er en tør, mousserende lækkerbisken fremstillet af dansk rabarber af sorten Elmsfeuer. I det nordiske klima har Elmsfeuer optimale betingelser; temperaturforskellene mellem de kølige nætter og de lange, lyse dage giver rabarberen en lang modningstid, som udvikler en fantastisk aroma og en helt unik syreprofil. Mosten er gæret på pulpen ved lav temperatur, hvorefter vinen er gæret anden gang på flaske.  Den lagrer minimum i 9 måneder før frigivelse.

Den tidligere årgang har opnået guldmedalje med International Food Contest 2018, Vinder af ”Årets bedste i kategorien” ved Dansk Vinskue 2019 og fik særlig udmærkelse ved Dansk Vinskue 2018.

Elmsfeuer serveres afkølet og anbefales som en anderledes og udsøgt aperitif eller som perfekt ledsager til sommerlige salater eller retter med spæde grønsager, asparges, fjordrejer, jomfruhummer, lufttørret skinke, tapas og gedeost.

Elmsfeuer bør serveres ved 5-8 grader.

750 ml.

Sødmegrad: Brut

Årgange: 2017, 2018, 2019, 2020 og vores nuværende er fra 2021.

Alc.: 10,0%

Andersen Winery er et dansk vineri i særklasse, beliggende i det enestående landskab omkring Mols Bjerge, nærmere betegnet i Vrinners. Her fremstilles mousserende vine i verdensklasse efter den traditionelle champagne metode, Methode Traditionelle.

Hos Andersen vælger de det ypperste inden for danske frugter, druer og bær og gør dem til smagsoplevelser ud over det sædvanlige.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Sign up til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om en præmie fra butikkens lækre udvalg hver måned.

Glæd dig til særlige tilbud, som kun modtagere af vores LIVSNYDERMAILS får!
Privatlivspolitik

Privat eller erhverv?

Tak for din tilmelding!