FARY LOCHAN DESTILLERI A/S blev etableret i 2009. Det er et af verdens mindste destillerier, og de producerer kun en relativ lille mængde whisky hvert år. Til gengæld er den af allerhøjeste kvalitet, og de går ikke på kompromis! Alt er håndlavet ud fra traditionelle skotske traditioner.
Kedlerne er specialdesignet i Skotland til at give whiskyen præcis den smag, som ønskes – hver gang. Og smagen er ganske unik, da de som de eneste i verden bruger friske brændenælder, når de ryger deres malt.