Kongemjød – Harald Blåtand
kr.179,00
Haralds kongemjød er brygget på middelhavs krydderier. En duft som tydeligt præger mjøden.
Mjødens krydderisammensætning giver en dejligt smagsoplevelse, som lige prikker lidt til den skarpe side.
Harald Blåtand er en usædvanlig mjød, den er komplekst krydret både i smag og aroma på en måde, som bringer mindelser til søde mellemøstlige krydderiblandinger. Sødmen er fint balanceret af den krydrede smag og nok syre til ikke at gøre kombinationen kvalm. Den har en meget lang og kompleks aroma og er i smag en fed og fyldig mjød, som virkelig fylder munden med smag og bliver hængende i en meget lang eftersmag.
I kombination med mad er Harald Blåtand definitivt en sød mjød, den vil ikke fungerer med anden mad end desserter, til gengæld gør dens kompleksitet den i stand til at harmonere med de fleste typer desserter, specielt kan man virkelig bringe dens bedste side frem med desserter som bruger vanilje, kanel og/eller kardemomme.
Ingredienser: Vand, dansk honning, æbler, kanel, nelliker, kardemomme, ingefær, egetræ og gær.
2 på lager
Om sig selv siger Mjødgård: Vores mjød brygges af den gode danske honning fra grønne biavlere, hvor bierne holdes efter de mest
skånsomme principper. Der samarbejdes lokalt, hvorfor al honningen er indsamlet på Stevns og Sydøstsjælland. Det vægtes højt, at råvarerne kan fortælle en god historie, og at man i Mjødgårds bryg kan smage den gode smag fra vores natur; solen over det skønne sydsjællandske landskab med klinten, skovene og de mange gyldne marker.
Mjødgård er et mikrobryggeri som er specialiseret i brygning af mjød. Bryggeriet ligger i Dalby, på grænsen imellem Stevns og Faxe kommune. Bryggeri er indrettet i historiske rammer, i en af de gamle Heering likør haller. Bryggeriet blev startet af Odd Castmar i 2008 på Djursland. I januar 2018 overtog Thomas Priiskorn Mjødgård, og er i dag Mjødgårds ejer og brygger.
I forbindelse med ejerskiftet flyttede bryggeriet til Østsjælland, først med base på Stevns og efter 15 måneder rykkede det til Dalby i nogle større lokaler. Herfra brygges gourmet mjøden stadigvæk.
Hele idégrundlaget og visionen bag Mjødgård er, at brygge en mjød af højeste kvalitet. Mjødgård ser sig selv, som en del af det Nye Nordiske Køkken.
Bryggeriet arbejder med en autentisk og traditionel tilgang til brygningen, der har været i brug siden vikingetiden og formentlig endnu længere tilbage i tiden.
Yderligere information
Indhold | 35 cl, 75 cl |
---|