Hyldemjød fra Mjødgård
kr.99,00 – kr.179,00
Hyldemjøden er frisk, læskende og sødmefuld. Smagen er fyldig og balanceret af frisk og frugtig syre og velkendt dansk sommerduft af hyldeblomst. Eftersmagen er lang med en solid basis af lette bitterstoffer fra hyldeblomsterne. Sødmen er i den lave ende med en
tydelig honningsmag. Den danske sommer på flaske.
Hyldemjød kan serveres afkølet som aperitif, eller dampende varm i små krus. Nyd hyldemjøden til lette og friske oste eller kold til fx
vaniljeis og friske jordbær dyppet i chokolade.
Ingredienser: Vand, dansk honning, hyldeblomst, gær.
Vejl.15% alkohol
Om sig selv siger Mjødgård: Vores mjød brygges af den gode danske honning fra grønne biavlere, hvor bierne holdes efter de mest
skånsomme principper. Der samarbejdes lokalt, hvorfor al honningen er indsamlet på Stevns og Sydøstsjælland. Det vægtes højt, at råvarerne kan fortælle en god historie, og at man i Mjødgårds bryg kan smage den gode smag fra vores natur; solen over det skønne sydsjællandske landskab med klinten, skovene og de mange gyldne marker.
Mjødgård er et mikrobryggeri som er specialiseret i brygning af mjød. Bryggeriet ligger i Dalby, på grænsen imellem Stevns og Faxe kommune. Bryggeri er indrettet i historiske rammer, i en af de gamle Heering likør haller. Bryggeriet blev startet af Odd Castmar i 2008 på Djursland. I januar 2018 overtog Thomas Priiskorn Mjødgård, og er i dag Mjødgårds ejer og brygger.
I forbindelse med ejerskiftet flyttede bryggeriet til Østsjælland, først med base på Stevns og efter 15 måneder rykkede det til Dalby i nogle større lokaler. Herfra brygges gourmet mjøden stadigvæk.
Hele idégrundlaget og visionen bag Mjødgård er, at brygge en mjød af højeste kvalitet. Mjødgård ser sig selv, som en del af det Nye Nordiske Køkken.
Bryggeriet arbejder med en autentisk og traditionel tilgang til brygningen, der har været i brug siden vikingetiden og formentlig endnu længere tilbage i tiden.
Yderligere information
Indhold | 35 cl, 75 cl |
---|