Mjødurt fra Mjødgård

kr.99,00kr.179,00

Mjødurt er en halvsød mjød, hvor mjødurtens smagsstoffer tilfører en frugtagtig oplevelse, samt neddrosler sødme fornemmelsen. En unik mjød, med en helt særlig karakter og personlighed. Mjødurts mjøden egner sig fortrinligt til marinering af vildt, til ostebordet, mørk chokolade, is eller i en velkomstdrink.

Mjødurt er en frisk og læskende mjød, den balancerer en høj frugtig syre med mjødens naturlige honningsødme eminent, både smag og duft er floral og kompleks, hvor aromaen er domineret af tørre florale noter som raps og halm er smagen frugtig og syrerig; stikkelsbær, grønne æbler og tropisk frugt. Eftersmagen er lys og flyvsk, men stadig lang, kompleks og forfriskende.

Mjødurts fine balance mellem syre og sødme gør den exceptionel i sammensætning med mad, selvom den kan bruges til desserter er den bedst i kombination med kolde salte retter med sødmefulde noter; alle former for marineret sild, jomfruhummer, rejer og kolde fiskeretter garneret med frugt eller bær såsom grønne æbler, stikkelsbær, rips, kvæde eller vindruer. Ligeledes er Mjødurt glimrende med sommerens syrlige bær og frugt desserter og dens florale sødme og syre gør den fantastisk med salte oste som vesterhavsost og comté.

*Mjødurt er en vildtvoksende plante som typisk står i vådområder, på enge, grøfter m.m. Om sommeren sætter den sine duftende blomster der dufter dejligt krydret.

Ingredienser: Vand, dansk honning, mjødurt, gær.
Vejl.15% alkohol

Varenummer (SKU): N/A Kategorier: , Tag:

Om sig selv siger Mjødgård: Vores mjød brygges af den gode danske honning fra grønne biavlere, hvor bierne holdes efter de mest
skånsomme principper. Der samarbejdes lokalt, hvorfor al honningen er indsamlet på Stevns og Sydøstsjælland. Det vægtes højt, at råvarerne kan fortælle en god historie, og at man i Mjødgårds bryg kan smage den gode smag fra vores natur; solen over det skønne sydsjællandske landskab med klinten, skovene og de mange gyldne marker.

Mjødgård er et mikrobryggeri som er specialiseret i brygning af mjød. Bryggeriet ligger i Dalby, på grænsen imellem Stevns og Faxe kommune. Bryggeri er indrettet i historiske rammer, i en af de gamle Heering likør haller. Bryggeriet blev startet af Odd Castmar i 2008 på Djursland. I januar 2018 overtog Thomas Priiskorn Mjødgård, og er i dag Mjødgårds ejer og brygger.
I forbindelse med ejerskiftet flyttede bryggeriet til Østsjælland, først med base på Stevns og efter 15 måneder rykkede det til Dalby i nogle større lokaler. Herfra brygges gourmet mjøden stadigvæk.

Hele idégrundlaget og visionen bag Mjødgård er, at brygge en mjød af højeste kvalitet. Mjødgård ser sig selv, som en del af det Nye Nordiske Køkken.
Bryggeriet arbejder med en autentisk og traditionel tilgang til brygningen, der har været i brug siden vikingetiden og formentlig endnu længere tilbage i tiden.

Yderligere information

Indhold

35 cl, 75 cl

Tilmeld vores nyhedsbrev

Sign up til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om en præmie fra butikkens lækre udvalg hver måned.

Glæd dig til særlige tilbud, som kun modtagere af vores LIVSNYDERMAILS får!
Privatlivspolitik

Privat eller erhverv?

Tak for din tilmelding!