Gaveæske Med 3 Isvin Fra Cold Hand Winery

kr.449,00

Kombinér gave med bred nydelse fra Cold Hand Winery – Køb æbleisvinen Malus Danica, pæreisvinen Pyrus Danica og kvædeisvinen Cydonia i 200 ml de høje, slanke flasker i ny elegant gaveæske. Gaveæsken er pakket i cellofan som vist.

Om Malus Danica:

Giv dig selv eller en ven en prisvindende æbleisvin lavet på koldpresset, kryokoncentreret most af 10 forskellige æblesorter, bl.a. Ingrid Marie, Elstar, Filippa og Belle de Boskoop. Elegant og slankt flaskedesign, perfekt til værtindegave eller fordi du lige skal smage den først, før du køber den store flaske. Malus Danica er koldfermenteret over 18 mdr. og kortvarigt lagret på egefade. Malus Danica balancerer perfekt æblernes vidunderlige aroma, sødme og syre. Sød æblemos, frisk æbleskræl og honning vælter op af glasset. Nydes til desserter, oste eller som en oplevelse af det friske danske æble.

Om Pyrus Danica:

Pyrus Danica er en spændende pæreisvin fra Cold Hand Winery. Pyrus Danica er lavet på koldpresset, kryokoncentreret most af fynske Conference pærer. Vinen har en dejlig aroma og en dyb, intens smag af moden pære og brunet smør, som afsluttes med en flot bitterhed fra pæreskindet. Nydes til desserter, oste eller som et dejligt glas i sig selv.

Om Cydonia:

Kryokoncentreret kvædevin lavet på danske æble- og pærekvæder.

Cydonia balancerer perfekt kvædernes vidunderlige aroma, sødme og syre. Duften er parfumeret af tropisk frugt og blomster. Den friske syre afrundes af honningblød sødme med et behageligt strejf af bitterhed.

En lækker dessertvin, som er skøn til ostebordet, desserter eller som et godt glas i sig selv.

Vinen er fremstillet efter metoden kryokoncentration. Kvæderne er blevet presset til most og straks efter frosset. Mosten optør efterfølgende udendørs ved minusgrader, hvor frosten binder vandet i mosten, mens sukker, syre, aroma og farve drypper af som tyk rå sirup. Efter optøning er den koncentrerede “kvædesirup” langsomt koldfermenteret igennem 18 måneder til en intens vin.

Ikke på lager

Ude på det vindomsuste område i Læsten Bakker mellem Randers og Viborg ligger den gamle frugtplantage, der nu er omdannet til vineriet Cold Hand Winery. Her produceres verdensklasse vine af danske frugter og bær.

Vi forhandler et bredt udvalg af vinene fra Cold Hand Winery her i hjertet af Randers, og pakker gerne ind til gavebordet eller kører ud med gavekurve mv. - Tag fat i os på tlf 20926747, og lad os hjælpe jer med at få tilsendt lækre danske delikatesser og vine.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Sign up til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om en præmie fra butikkens lækre udvalg hver måned.

Glæd dig til særlige tilbud, som kun modtagere af vores LIVSNYDERMAILS får!
Privatlivspolitik

Privat eller erhverv?

Tak for din tilmelding!